LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Lasse Friis

Arteta bekræfter bekymring: ‘Ikke godt’ forud for Anfield-tur

Bukayo Saka er tvivlsom til Arsenals kamp mod Liverpool med en ny baglårsskade. Martin Ødegaard er også usikker. Læs de seneste Arsenal-skadenyheder her.

Arsenal må højst sandsynligt undvære Bukayo Saka i det altafgørende Premier League-opgør mod Liverpool næste søndag. Den 23-årige kantspiller måtte udgå i 5-0-sejren over Leeds United med en skade i venstre baglår – blot otte minutter inde i anden halvleg.

Cheftræner Mikel Arteta bekræftede efter kampen, at skaden ikke er den samme som sidste sæson, hvor Saka sad ude i fire måneder, men kaldte situationen for “ikke god” med otte dage til topkampen på Anfield.

Ifølge Physio Scout vurderes skaden til at være en grad ét eller to fibersprængning, hvilket kan holde ham ude i to til seks uger. Dermed risikerer Saka at misse vigtige kampe mod Liverpool, Nottingham Forest, Manchester City, Newcastle og West Ham samt Arsenals første Champions League-opgør.

Som om det ikke var nok, måtte også anfører Martin Ødegaard udgå tidligt mod Leeds med en skulderskade. Nordmandens deltagelse mod Liverpool er derfor også i tvivl.

Arsenal står dermed over for en potentiel krise, hvis to af holdets vigtigste profiler ikke er klar til opgøret mod de forsvarende mestre.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder