Arsenal vil betale 450 mio. kroner for angriber
Arsenal jagter en ny angriber, og de er klar med 450 mio. kroner for ham.
Gennem de seneste transfervinduer har der været spekulationer om, at Arsenal var på jagt efter en ny angriber, men de har ikke hentet nogen endnu.
Nu står januars transfervindue for døren, og klubbens manager Mikel Arteta har udtalt, at de er klar til at handle, hvis de kan finde frem til den rigtige mulighed.
Derfor er rygterne igen begyndt at svirre om, at den engelske storklub er på jagt efter en ny angriber, og der skulle særligt være én, de har kastet deres interesse på.
Det drejer sig om Juventus' angriber Dusan Vlahovic, og det tyder på, at det er meget konkret, for TEAMtalk skriver, at Arsenal skulle være klar til at byde 450 mio. kroner på ham.