Arsenal ude? Manchester United og Chelsea intensiverer jagten på fransk stjerne
Premier League-giganterne lurer på Randal Kolo Muani, der er sat til salg i PSG. Nu skulle Manchester United og Chelsea være de to klubber, der står i de bedste positioner for at ende med at få fingrene i den franske angriber.
Sådan lyder meldingen fra det franske medie Footmercato.
Randal Kolo Muani er færdig i PSG, hvor han slet ikke har været i truppen til de seneste kampe. Den 26-årige franskmand blev ellers hentet dyrt i Frankfurt i 2023, men han har ikke formået at slå igennem i Frankrigs hovedstad, og derfor skal han videre nu.
Der har Premier League-klubberne Arsenal, Chelsea og Manchester United meldt sig på banen, men ifølge Footmercato, er det de to sidstnævnte, der står som mest realistiske destinationer for Kolo Muani.
Randal Kolo Muani har scoret 11 mål og lavet syv assists i sine 54 kampe for PSG.