Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

Arsenal reagerer efter Vinicius-afvisning – Tager kontakt om Barcelona-profil

Arsenal kaster nu deres interesse på en af Barcelonas profiler i deres jagt på forstærkning.

Arsenal har måttet opgive drømmen om at hente Vinicius Junior, men London-klubben har allerede rettet blikket mod en ny offensiv forstærkning. Ifølge CaughtOffside er Barcelonas Ferran Torres nu blandt de spillere, Arsenal overvejer som alternativ til den brasilianske superstjerne.

Arsenal havde fulgt Vinicius’ situation i Real Madrid tæt, men den mulighed er nu definitivt lukket. Real Madrid offentliggjorde torsdag, at brasilianeren har forlænget sin kontrakt helt frem til sommeren 2032.

Det har fået Arsenal til at kigge på andre muligheder, og her er Ferran Torres kommet højt op på listen. CaughtOffside skriver, at to forskellige kilder har oplyst, at Arsenal har været i kontakt med spanierens repræsentanter for at blive holdt orienteret om hans situation.

Den 26-årige Barcelona-spiller kan både benyttes på kanten og centralt i angrebet, hvilket gør ham interessant for Mikel Arteta. Goal beskriver ligeledes Torres som en af de muligheder, Arsenal undersøger efter nederlaget i jagten på Vinicius.

Arsenal er dog langt fra alene. PSG står ifølge CaughtOffside stærkest i kampen om Torres, og har allerede haft fremskredne samtaler med hans lejr. Atletico Madrid og Tottenham er også blevet nævnt som interesserede. (Læs mere om Atleticos interesse her). Barcelona ønsker samtidig helst at beholde den spanske landsholdsspiller, og har angiveligt bedt ham vente med at træffe en endelig beslutning om sin fremtid.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder