Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Arsenal med kæmpebud: Tilbyder spiller og penge for Barcelona-stjerne

Den engelske storklub vil gå langt for at få handlen i hus.

Arsenal er kommet med et stort bud til FC Barcelona, der inkluderer både en spiller og en pose penge i håbet om, at det er nok til at lokke Raphinha til London. 

Sådan lyder det fra det britiske medie Evening Standard. 

Arsenal er endnu engang klar til at bruge masser af penge i jagten på at nå til tops i Premier League. 

Sidste sommer fik Mikel Arteta også lov til at bruge store beløb, da der blandt andet blev slået klubrekord med købet af Declan Rice foruden tilgangene af Kai Havertz og Jurrien Timber. 

London-klubbens pengekasse er dog ikke tom, og nu vil de igen grave dybt i den for at hente brasilianske Raphinha i Barcelona. 

Evening Standard præciserer ikke, hvilken spiller eller hvor stort beløbet er, men skriver blot, at Arsenal er kommet med et stort tilbud, og at de meget gerne vil lande en aftale med Barcelona. 

Raphinha har spillet 87 kampe for Barcelona og lavet 20 mål og 25 assists.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER