Arsenal og Liverpool jagter stor PSG-stjerne: Så dyr er han
De to engelske storklubber skal have den store pengepung frem, hvis de vil have fingrene i ham.
Arsenal og Liverpool har gennem længere tid haft et godt øje for Xavi Simons, der i denne sæson er udlejet fra PSG til RB Leipzig.
Nu skriver den store engelske medie The Athletic, at henholdsvis Mikel Artetas og Arne Slots mandskab er de to mest sandsynlige klubber til at købe Xavi Simons, hvis PSG vælger at gå med til at sælge ham.
Yderligere beretter The Athletic om, at det formentlig vil kræve omkring 600 millioner kroner, hvis den 21-årige hollænder skal købes fri fra de franske mestre.
Xavi Simons har ikke spillet fodbold siden Leipzig mødte netop Liverpool i Champions League i oktober, hvor offensivspilleren måtte udgå med en skade.