Morgan Rogers bliver ikke billig denne sommer.
Ifølge Daily Mail vil Aston Villa kun overveje at sælge den engelske landsholdsspiller, hvis der kommer et bud på langt over 100 millioner pund.
Rogers har været sat i forbindelse med både Arsenal og Chelsea efter en stærk sæson, hvor han scorede 14 mål for Aston Villa. Han har samtidig spillet sig ind omkring det engelske landshold og er med ved VM.
Tidligere har der været meldinger om, at Villa kunne acceptere omkring 85 millioner pund, men nu lyder holdningen anderledes.
Villa er tilbage i Champions League efter triumfen i Europa League, og klubben ønsker at holde fast i sine største profiler under Unai Emery.
Rogers har desuden kontrakt frem til 2031, så Aston Villa står stærkt i forhandlingerne.
Daily Mail skriver også, at Villa har interesse i Gabriel Martinelli fra Arsenal, men en handel vurderes som usandsynlig på grund af brasilianerens lønkrav.






























