Arne Slot vil have stjerneangriber som makker til Salah
Der har i længere tid været spekulationer om Mohamed Salahs fremtid i Liverpool, da hans kontrakt med den engelske storklub stod til at udløbe efter denne sæson.
I går kunne der dog sættes en stopper for alle de spekulationer, da den egyptiske stjerne satte sin underskrift på en ny aftale med Liverpool, der gælder for de kommende år.
Der har tidligere været rygter om, at Liverpool skulle være meget interesseret i den svenske angriber Alexander Isak, der har scoret godt med mål for Newcastle i Premier League, og nu bliver der pustet endnu mere til de rygter.
El Nacional skriver nemlig, at Liverpools manager Arne Slot har fortalt ledelsen, at han rigtig gerne vil have Isak, da han ser ham som den optimale makker til Mohamed Salah.
Der har tidligere været historier om, at Newcastle vil have rigtig mange penge for Isak, så det bliver interessant at se, om Liverpool har lyst til at betale prisen for ham.