Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Arne Slot sammenlignet med Klopp: Han er besat af fodbold

Sportspsykologen, Dan Abrahams, der tidligere har arbejdet tæt sammen med Arne Slot, har været ude og sammenligne den nye Liverpool-træner med Jürgen Klopp.

Efter næsten ni år som Liverpool-træner sagde Jürgen Klopp i sidste sæson farvel til den engelske storklub.

Klubbens nye cheftræner hedder Arne Slot, og den hollandske træner har blandt andet vundet det hollandske mesterskab samt den hollandske pokalturnering med Feyenoord. 

Det er uden tvivl en svær opgave for Arne Slot at skulle efterfølge Jürgen Klopp, der havde stor succes i sin tid som Liverpool-træner.

Men ifølge sportspsykologen, Dan Abrahams, der arbejdede tæt sammen med Arne Slot i Feyenoord, så har de to trænere nogle af de samme styrker:

- Arne Slot er intelligent, han er besat af fodbold, og besat af taktik. Han er meget, meget klog fra det perspektiv.

- Derudover tænker han kritisk, og jeg havde et godt forhold til ham, for han gav mig tilladelse til at være ligetil over for ham, og give passende feedback og idéer, men han tog ikke bare alting til sig ukritisk.

- Han er en meget, meget god person ligesom Jürgen Klopp. Han kommer godt ud af det med sine spillere, han er motiverende, veltalende, og hans engelsk er meget godt, hvilket vil hjælpe ham, siger Dan Abrahams til The Mirror.

Arne Slot fik en god start som cheftræner for Liverpool, da den engelske storklub vandt 2-0 på udebane mod oprykkerne fra Ipswich Town i første spillerunde af Premier League-sæsonen.

Næste opgave for Arne Slot og Liverpool er på søndag, hvor klubben tager imod Brentford på hjemmebane i anden spillerunde af Premier League.   
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER