Ærlig spanier efter 100 kampe i storklub: "Har aldrig været nemt"
Den 24-årige forsvarsspiller, Eric Garcia, er hen ad vejen blevet en vigtig spiller i Hansi Flicks planer. Selvom hans rolle ikke altid er en nøglerolle, får spanieren minutter i hver kamp og har den tyske træners tillid, som mediet Mundo Deportivo skriver det.
Det tidligere La Masia-talent indrømmer dog, at det aldrig har været let at spille for FC Barcelona, hvilket han satte ord på i anledning af sine 100 kampe for klubben i et interview med Barça One:
“Jeg tror ikke, jeg nogensinde har haft det let her, siden jeg ankom. Sidste år var jeg nødt til at tage af sted, og jeg var nødt til at vokse som spiller, noget jeg tror er nødvendigt for enhver fodboldspiller. Når du først kommer tilbage hertil, ved du, at det ikke bliver nemt”.
Den 24-årige spanier har tidligere været udlejet til Girona i sidste sæson, og var tidligere en smuttur forbi Manchester City, inden han i sommeren 2021 vendte hjem til FC Barcelona.