Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Antonio Valencia færdig for denne sæson?

United-spilleren pådrog sig en frygtelig skade i gårsdagens Champions League-kamp mod Glasgow Rangers og kan se frem til en lang skadespause.

Portugisiske Nani har længe holdt Antonio Valencia fra fadet i Manchester United, men i går fik ecuadorianeren endelig chancen igen, da han huserede på englændernes højrekant i Champions League-kampen mod skotske Rangers.

Efter en times spil gled skotternes Kirk Broadfoot dog ind i Valencia og fangede kantspillerens ankel, hvilket betød, at United-spilleren måtte bæres fra banen med iltmaske for ikke at besvime af smerte.

Valencia blev efterfølgende kørt på hospitalet, og dagen derpå venter United fortsat på lægernes dom. Alex Ferguson er dog ikke optimistisk:

– Det ser ud til, at noget har rykket sig i anklen, og at der er sket et brud. Det ser ikke godt ud, og vi forventer ham ikke tilbage i lang tid, sagde skotten på pressemødet efter kampen ifølge Goal.com.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder