Anerkendt journalist: 'Liverpool-stjerne har ingen planer om at skifte til vinter'
Liverpool flyver højt i Arne Slots første sæson, hvor hollænderens mandskab i skrivende stund ligger på Premier Leagues førsteplads med 28 point efter 11 kampe. Arne Slots eneste to signinger indtil videre har været Giorgi Mamardashvili og Federico Chiesa.
Sidstnævnte Chiesa har kun fået en enkelt start, hvilket især skal ses som følge af skader og andre fysiske problemer. Derfor har flere medier spekuleret i et retur til Serie A for Chiesa. Men ifølge Sky Germany's Florian Plettenberg, vil den 27-årige kantspiller ikke forlade Liverpool til januar:
- Jeg forstår, at Federico Chiesa i øjeblikket ikke har nogen planer om at forlade Liverpool til vinter. Et lejemål er heller ikke en mulighed på nuværende tidspunkt. […] Den 27-årige vil gerne blive og bevise sig selv.
Italieneren kom til fra Juventus og har indtil videre kun spillet 78 minutter i denne sæson. Den 27-årige offensiv-spiller skrev en kontrakt, der binder ham til Anfield indtil 2028.