Anders Dreyer hitter i MLS: Nu tales der om at han overgår Messi
Anders Dreyer har haft en helt forrygende sæson for sin amerikanske klub San Diego. Så god at han nu bliver omtalt som en spiller, der kan vinde ligaens MVP - most valuable player.
Det påpeger tv-stationen CBS 8, som bemærker, at han er den spiller i ligaen i denne sæson, som har det højeste antal “Goal contributions” - altså målbidrag, som er det samlede antal af både mål og assister.
Der er han nu oppe på 30 med 13 mål og 17 assister hidtil for det nye hold i den amerikanske liga i 27 kampe.
Derfor mener eksperten Karthik Venkataraman, at Dreyer kan blive et godt bud, når kåringen skal finde sted.
Her bliver der desuden peget på, at han er på førerholdet i turneringen, og at der snart vil vente tidspunkter, hvor en rigtig MVP kan komme til at vise sig frem.
Men hvad så med Lionel Messi? I sidste sæson var det den argentinske verdensstjerne, som tog prisen. I denne sæson har han bestemt ikke glemt sine tricks, og han er lige bag Dreyer, når det handler om målbidrag.
Dog bemærkes det, at Messi har ramt sine 29 med otte kampe færre end Anders Dreyer.
Det taler dog op for Dreyer, at han er på det bedste hold indtil videre i MLS, mens Messis Inter Miami-hold er på en samlet ottendeplads, hvis man slår de to Conferencer sammen.
- Han er den bedste spiller på det bedste hold. Det må tælle for noget. Han kan blive den første spiller i historien, der kan vinde en MLS-MVP i sin klubs første sæson, siger han og fortsætter:
- Du kan ikke sige, at han ikke er den mest værdifulde spiller. Han har lagt det hele ud, lyder det fra Karthik Venkataraman.
Anders Dreyer har kontrakt med San Diego frem til udgangen af 2027. Han har tidligere spillet for klubber som Anderlecht, Rubin Kazan, FC Midtjylland, Heerenveen, Brighton og EfB.