Ancelotti vil ikke bidrage: Jeg kan ikke tale om ham
Real Madrid er hårdt ramt af skader på højre back, og det er vidst ikke nogen hemmelighed efterhånden, at de er på jagt efter en ny spiller til pladsen.
Der har været spekulationer om muligheder både i januars transfervindue og til sommer, og det er nok en signing efter sæsonen, der er det mest sandsynlige.
Den spanske storklub har været sat i forbindelse med flere forskellige navne, og en af dem der har været nævnt flittigst, er Trent Alexander-Arnold fra Liverpool, som har kontraktudløb til sommer.
Han kan derfor hentes på en fri transfer efter sæsonen, og Real Madrids træner Carlo Ancelotti blev spurgt ind til ham på dagens pressemøde, men han vil ikke bidrage til de spekulationer.
- Jeg er ked af det, men jeg kan ikke tale om Trent Alexander-Arnold. Han er ikke min spiller, lød det fra Ancelotti.