Milan formåede at rejse sig ovenpå nederlaget til Real Madrid i Champions League, da de mandag slog Napoli i Serie A. Juventus måtte skuffende tage til takke med 0-0 ude mod Bologna, hvor det samtidig er blevet til to spilledages karantæne til Miloš Krasić, der filmede sig til et straffespark, som efterfølgende blev brændt.
Carlo Ancelotti kender efter sine år i italiensk fodbold klubberne glimrende og har til La Gazzette dello Sport givet sit syn på opgøret:
– Gattuso er genfødt. Bortset fra resten er han tilbage på sit højeste niveau. Alexandre Pato gør det ok, og hvis han har det godt, vil han score. Ronaldinho er samtidig ved at tilpasse sig en mere central rolle, hvor han stadig kan give mere.
– Uanset om Krasić spiller, er Juve nødt til at forbedre sig efter alle deres sommerindkøb – de har lang vej endnu. Juventus satser på de nye og unge spillere, som ikke er på toppen endnu. Derfor oplever de så store udsving, som vi ser i øjeblikket.
Kampen mellem de to traditionsrige klubber, spilles på San Siro på lørdag.






























