Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Ancelotti elsker ham - Men han skal være reserve

Real Madrids træner Carlo Ancelotti ved ikke, om Luka Modric vil blive i klubben og være udskifter.

Siden 2012 har Luka Modric spillet for Real Madrid, der hentede ham i Tottenham, og det er blevet til mere end 500 kampe for den spanske storklub.

Den kroatiske midtbanespiller er blevet 38 år, og hans rolle på holdet er også blevet mindre i denne sæson, hvor der har været flere kampe, hvor han har været på bænken fra start.

Søndag aften blev han skiftet ind med et kvarter tilbage af Real Madrids kamp mod Sevilla, og han scorede sejrsmålet til 1-0, som sikrede dem alle tre point.

Modric har kontraktudløb hos Real Madrid efter denne sæson, og klubbens træner Carlo Ancelotti ved endnu ikke, hvad der sker med ham.

- Det er i hans egne hænder. Det afhænger af ham. Det samme med Kroos og Nacho. Han er en top fyr, meget ydmyg. Jeg elsker ham. Jeg ved ikke, om han vil blive her og være indskifter.

- Men det jeg siger er, at det er kvaliteten af minutterne, der betyder noget, siger Ancelotti.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER