Gennem sin lange scoringskrise har Højlund haft en tendens til at drive ud mod siderne, hvor vinklerne bliver sværere at afslutte fra. Det har resulteret i en række chancer med vanskelige skudmuligheder, som oftere end ikke har ramt målmanden frem for netmaskerne.

Mod Leicester lykkedes det endelig for ham, men som The Athletic påpeger, skyldtes det i høj grad svag defensiv organisering fra Wout Faes. Derimod var Liverpool langt bedre til at lukke Højlund ned, da han i januar havde en lignende chance på Anfield – en chance, der endte i favnen på Alisson.

Uniteds system skaber ikke nok chancer

En del af problemet for Højlund er, at han i store dele af sæsonen har været afhængig af lange bolde og solopræstationer, snarere end at blive sat op i gode scoringspositioner. Under Ruben Amorim, der overtog United i februar, er spillet forbedret, men holdet mangler stadig den offensive skarphed, der kunne hjælpe Højlund til flere lette mål.

Danmarks mål mod Portugal var et skoleeksempel på, hvordan en angriber som Højlund kan trives: hurtige pasninger, bevægelse i feltet og en simpel aflevering på tværs til en afslutning tæt under mål. Amorim har tidligere vist, at han kan få angribere til at blomstre, men Uniteds offensive struktur er stadig et igangværende projekt.

Skal Højlund ændre sin spillestil?

Tidligere United-manager Louis van Gaal sagde engang til Marcus Rashford: "Du skal være inden for målstængernes bredde, og så vil du score." Det samme råd kunne meget vel gælde for Højlund. Hans fart og løb i dybden er en stor styrke, men hans tendens til at trække ud i siderne kan gøre afslutningerne unødvendigt svære.

Patrick Dorgus tilbagevenden til Premier League-kampene kan hjælpe ved at give mere bredde i venstre side, mens Joshua Zirkzee og Bruno Fernandes’ kreative kvaliteter kan bidrage til at fodre Højlund bedre.

Der er ingen tvivl om, at Højlund har talentet til at blive en af Premier Leagues farligste angribere. Men for at han for alvor skal slå igennem, skal enten han selv eller Uniteds spillestil justeres – måske begge dele.