Når man ser FC Midtjylland spille, er det ikke altid, at man lægger mærke til de mest flamboyante spillere som Aral Simsir og Dario Osorio. På det seneste har de i stedet fået kritik for at lave for mange frispark, bruge lang tid på dødbolde samt at udnytte hovedskader til at trække tiden.
Det kan midtjyderne være helt ligeglade med.
Når man kaster et blik på klubben, er de godt i gang med at gå igennem en evolution, som vil rykke på de store linjer i dansk fodbold. Med signatur-transferen i form af Philip Billing på midtbanen og tilføjelsen af Mike Tullberg på trænerbænken har FCM vist, hvor de vil hen. Det er bare en del af det.
Ser man tilbage på de sidste ti års vindere af Superligaen, har FC København taget seks titler, FC Midtjylland tre og Brøndby en enkelt. Jeg vil godt lægge hovedet på blokken: FCM vinder måske ikke mesterskabet i år, fordi AGF er en værdig modstander i denne sæsons guld-duel, men når man ser tilbage om ti år, vil det være Midtjylland, der har flest mesterskaber i den periode.
Det handler om flere faktorer. Spillestilen er en af dem. I flere år har klubben ønsket at være førende på dødbolde – noget selv Nottingham Forest i Premier League har mærket. Lange indkast og præcise dødbolde – det er én ting.
Derudover fungerer holdet som en maskine, når de spiller. Det er ikke champagnefodbold, men det er fysisk, hurtigt og effektivt. Bare spørg OB, hvor midtjyderne afgjorde kampen på én halvleg med fire scoringer i deres 4-1-sejr søndag.
Det står i den forbindelse klart, hvad man får med Mike Tullberg som cheftræner. Og hvis det ikke sker, vil han nok understrege det for spillerne med sin direkte facon. Det er bare om at nyde ham, inden tyske klubber opdager, at Dortmund egentlig skulle have beholdt ham som midlertidig cheftræner for et år siden.
Strategien i klubben er også mere strømlinet. Man ser nu en klub, der ikke tøver med at betale omkring 80 millioner kroner for en spiller, som i tilfældet Maher Carrizo, der dog valgte Ajax Amsterdam. Det siger noget om musklerne, klubben har fået. Muskler, de ikke længere viser bare for at vise dem. Tiden, hvor man måtte minde FCK om, at de eksisterede med såkaldte penis-transfers, er ovre.
Musklerne bag maskinen
Ejerskabet er desuden yderst afgørende for deres position og fremtid. Anders Holch Povlsen, Danmarks næstrigeste, kun overgået af LEGO-familien Kirk Kristiansen og foran Danfoss-familien Clausen, har allerede investeret markant i klubben. Pengene er gået til Dream of 99, et træningsanlæg på Premier League-standard, og en topmoderne sponsorlounge på MCH Arena.
Derudover har han kunnet gøre det muligt at fastholde profiler som Franculino, selvom interesserede klubber har været klar til at betale 225 millioner kroner for målmaskinen.
Holch Povlsen har også lidt jokende løftet sløret for nye stadionplaner, som dog stadig mangler at blive mere konkrete. Det er selvfølgelig også det område, som kritikere vil sige, at FC Midtjylland mangler for at sætte sig helt op på tronen af Superligaen.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvad et opland i et af Danmarks tyndest befolkede områder kan løfte, når det kommer til flere tilskuere. Men faktum er, at FC Midtjylland ligger tæt på 10.000 i gennemsnit på hjemmebanen, hvor der er plads til 12.055 tilskuere. Potentialet til flere fans er til stede.
Fansene har også længe fanget, hvordan udviklingen går. I årevis har de sunget på tribunen: “Gamle visioner om et DM-guld, det betyder ingenting. Troen er stærkt for de kommende år. Fremtiden den er vor.” Det kan næsten ikke siges – eller synges – tydeligere.
Det skal dog med, at klubbens udvikling også afhænger af, at Holch Povlsen fortsat har interessen for fodbold. Det er hypotetisk, men det er uanset hvad afgørende for FCM, at klubben kan stå uafhængigt af Bestseller-rigmanden.
Endvidere er en af deres udfordringer noget så klart som transfermarkedet. I januars transfervindue hentede de kun Junior Zé på en lejeaftale som en mulig erstatning i truppen for Aral Simsir, når han forventes at forlade FCM til sommer. Det skal med, at Mikel Gogorza nok er tiltænkt en rolle som direkte erstatning her.
Der er dog ikke hentet noget ind i stedet for Dario Osorio eller Franculino. Dertil kommer kontraktudløb for Kevin Mbabu og Paulinho og andre eventuelle salg, hvilket gør transfervinduerne til en vigtig faktor for, hvordan klubben kommer videre fra denne sæson og ind i den næste.
Rivalen vakler
Mens det alt i alt ser ganske godt ud for folkene fra Herning og Ikast, er situationen anderledes hos deres direkte rivaler i dansk fodbold, FC København. Kritikken mod ledelsen og ejerskabet i hovedstadsklubben er konstant.
Investeringslysten er lav, når det kommer til et nyt træningsanlæg, der senest har fået påbud fra Arbejdstilsynet på grund af skimmelsvamp. Dernæst måtte FCK-sportsdirektør Sune Smith-Nielsen sige ja, da Porto bød 165 millioner kroner på Victor Froholdt i sommer, og klubben måtte slippe en af dens bedste spillere.
Bestyrelsen mangler sportslig erfaring, og en af de største aktionærer har slået fast, at han ikke er så interesseret i fodbold. Den tidligere Parken Sport & Entertainment-bestyrelsesformand Flemming Østergaard har selv kritiseret ledelsen for det, hvilket rammer hovedet på sømmet.
Dog skal det med, at klubbens fanbase er af en voldsom størrelse, og så er klubbens grundlæggende økonomi stadig i top. Senest med Champions League-millionerne fra denne sæson.
Endvidere har Sune Smith-Nielsen meldt ud, at klubben ser frem mod et transfermarked, hvor de skal over fem millioner euro (37 millioner kroner) med den nuværende udvikling, som lover lidt for, hvad man kan regne med fra Parken til sommerens transfervindue. De er altså ikke helt væk.
Alt i alt peger det dog i hver sin retning for FCM og FCK, og hos Brøndby og AGF er de stadig et stykke fra rent økonomisk til at kunne true over en længere årrække.
