Alexander Lind i fokus - Sammenlignes med legandarisk angriber
Den tidligere Silkeborg IF-angriber, Alexander Lind, skiftede i sommers det midtjyske kunstgræs ud med Pisa i den italienske Serie B. Tilværelsen er startet godt for danskeren, der i den nye udgave af Calcio Modena beskrives som ‘Pisas danske overraskelse’.
Avisen fremhæver, hvordan Lind “repræsenterer åbenbaringen i Pisa”, efter han kom til og blev oplært af en ‘ideel lærer' i form af træner og legende, Filippo Inzaghi. Avisen skriver, at "træneren var i stand til at forstærke den unge angribers karakteristika og skabe et særligt bånd mellem de to. Nogle af målene, som Lind har scoret, minder om den berømte "Pippo" for hans evne til altid at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt".
Calcio Modena sætter også fokus på duellen mellem Modena og Pisa, der kommer til at udspille lørdag aften, når Modenas erfarne angriber, Pedro Mendes, står overfor Pisas “unge, dynamiske og friske” angriber, Alexander Lind.
Alexander Lind står noteret for 5 mål og 2 assists i 13 kampe for den italienske Serie B-klub, der i skrivende stund efter 17 kampe ligger 2'er.