Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Danmark: Superligaen
FT
4 - 0
(2 - 0)
AGF
Sønderjyske Fodbold
P. Mortensen (35), T. Kristensen (45), P. Mortensen (49), M. Madsen (56)
Michael Ehrhorn

AGF blæser til angreb: Spillerne skal forstå vigtig ting

Det er ikke nok, at AGF spiller godt i sine kampe. Man skal have point - og gerne tre fredag mod Sønderjyske Fodbold, mener cheftræner Uwe Rösler.

Når man ser på spil og chancer alene og ikke på resultat, kan man godt argumentere for, at AGF har været en af sæsonens store oplevelser indtil nu. På baggrund af to kampe mod hhv. FC Midtjylland og FC København står man dog kun med et enkelt point for anstrengelserne.

Det skal AGF-mandskabet forsøge at rette op på fredag, når man møder Sønderjyske Fodbold hjemme på Ceres Park.

En kamp som Tobias Bech, der har scoret i begge sæsonens to første kampe, ser frem mod:

"Det bliver en svær kamp mod Sønderjyske. Men vi skal ud og angribe på samme måde som vi har gjort i de sidste par kampe, så vi kan få de tre point," siger Tobias Bech til klubbens hjemmeside.

Også cheftræner Uwe Rösler ser frem mod Sønderjyske-kampen med respekt og forventning om gevinst:

"Spillerne skal forstå, at meget har været godt i de første to kampe. Men vi lever i en resultatorienteret verden og savner point bedømt på vores indsats. Så nu ser vi frem mod fredag. Det bliver en hård kamp mod et veltrænet hold med stor energi, hvor vi skal prøve igen at få skabt de chancer, vi har gjort i de første to kampe," lyder det fra Rösler.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER