Agent for fransk landsholdsspiller: Han har IKKE accepteret et bud fra Saudi Arabien.
Den franske landsholdsspiller Kingsley Coman er ikke tilfreds med sin rolle hos Bayern München, og det ser ud til, at han er på vej væk fra den tyske klub, inden transfervinduet lukker.
Tidligere på ugen fortalte det franske medie L'Equipe, at Coman havde besluttet sig for at forlade Bayern München, og derfor var gået på klubjagt.
De seneste dage har han været sat i forbindelse med et skifte til Saudi Arabien, hvor Al Hilal skulle være meget interesseret i ham, og der var også historier om, at han allerede har takket ja til et tilbud fra dem.
Det bliver dog afvist af Comans agent Christian Emile, at den franske kantspiller skulle have sagt ja til dem.
- Det er IKKE rigtigt. Kingsley har ikke accepteret nogle tilbud på dette tidspunkt, siger agenten.