Christian Eriksens fremtid var under hele transfervinduet noget af en saga. Det lignede i lang tid, at han skulle tilbage til Ajax, men grundet diverse problemer gik en transfer aldrig igennem. Nu ser det altså ud til, at Eriksen bliver i United, i hvert fald frem til vinter. Nu begynder der dog at komme forlydender om, at andre klubber også ville have Eriksen.
Ifølge Fabrizio Romano forhørte spanske Real Betis sig om Eriksen til sidst i transfervinduet, som en “last minute” -løsning. Der var dog ingen reel chance for at et skifte ville komme i hus, da der hverken var enighed på klub eller spiller plan. Fabrizio afslører samtidig at Ajax aldrig sendte et bud på Eriksen, trods alle rygterne.
Et skifte til La Liga ser altså ikke umiddelbart til at ske, selvom det ville være interessant at se danskeren i det spanske.