LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Afsløring: Derfor blev United-stjerne droppet til Manchester-derby

Engelsk medie kan nu fortælle, hvorfor Alejandro Garnacho ikke var med i Manchester-derbyet.

Det bragte store overskrifter i England, da Manchester Uniteds manager Ruben Amorim i sidste måned valgte at sende Marcus Rashford og Alejandro Garnacho helt ud af truppen til kampen mod Manchester City.

Den portugisiske manager har endnu ikke fortalt noget konkret om, hvorfor de to spillere blev vraget, og Rashford er stadig ikke kommet ind i varmen igen.

Nu kan Daily Mail dog fortælle, hvorfor Garnacho ikke var med i truppen til kampen. Ifølge mediet skulle det være fordi, at spilleren havde vendt ryggen til manageren, da han var ved at give ham instrukser i den foregående kamp mod Viktoria Plzen i Europa League.

Garnachos agent har dog været ude med en melding om, at det ikke var for at være respektløs, men at det simpelthen bare var en misforståelse.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder