Manchester United-spillerne har fået et nyt fast ritual, som har været med til at samle truppen under sommerens preseason. Ifølge The Sun har spillerne nemlig afsluttet stort set hver eneste aften på hotellet med selskabsspillet Werewolf.
Spillet går ud på, at enkelte deltagere i hemmelighed får rollen som “ulve”, mens resten af gruppen skal forsøge at gennemskue, hvem de er. Det har udviklet sig til et fast samlingspunkt for United-spillerne på turen.
Bruno Fernandes har ifølge avisen fået en central rolle i ritualet. United-anføreren fungerer som styrmand for spillet, og The Sun sammenligner hans rolle med Claudia Winkleman fra tv-programmet The Traitors.
Der har samtidig været stor konkurrence mellem spillerne. Under opholdet i Dublin blev Matheus Cunha eksempelvis narret til at udpege Andrey Santos som en af ulvene. Det viste sig at være forkert, og episoden endte med, at Senne Lammens vandt spillet til stor jubel blandt holdkammeraterne.
Det nye ritual passer ind i Michael Carricks arbejde med at skabe en bedre stemning omkring Manchester United-truppen. Udover Werewolf har spillerne blandt andet brugt fritiden på golf og bordtennis under preseason.
Selfie-kaos fik dommeren til at stoppe United-kamp før tid
Uniteds Dublin-tur bød også på en helt anden absurd scene. Træningskampen mod Leeds fik en afslutning, som dommeren til sidst måtte gribe ind overfor.
Dorgu spår klar fremtid United-profil
Patrick Dorgu har også sat ord på Bruno Fernandes’ rolle i omklædningsrummet. Danskeren pegede på én egenskab, der kan føre kaptajnen i en helt ny retning efter karrieren.
Manchester United planlægger markant ændring før ny sæson
Michael Carricks arbejde i preseason handler ikke kun om sammenhold. United-manageren har også lagt en markant plan for, hvordan holdet skal spille i den nye sæson.






























