Live – Mest populære fodboldnyheder

Magnus Nyby

AC Milan går konkret efter Arsenal-komet

AC Milan har sendt et konkret tilbud til Arsenal om Ethan Nwaneri, men englænderne har foreløbig afvist en lejeaftale med købsoption.

AC Milan har for alvor meldt sig ind i kampen om Ethan Nwaneri. Det italienske storhold har allerede sendt et konkret tilbud til Arsenal, men englænderne har foreløbig afvist fremstødet.

Ifølge Gazzetta har Milan tilbudt en aftale, hvor den 19-årige Arsenal-spiller skulle skifte på en lejeaftale med en købsoption på 40 millioner euro.

Nwaneri er en spiller, som Milan har et godt øje til, og den kreative venstrefodede offensivspiller skulle være højt på klubbens ønskeliste.

Arsenal har dog endnu ikke været interesseret i at acceptere italienernes model. Dermed er der fortsat et stykke vej, før en handel kan blive en realitet.

Nwaneri har de seneste sæsoner udviklet sig til et spændende talent i Arsenal og har allerede fået chancen på førsteholdet. Milan ser ifølge Gazzetta muligheder i englænderens offensive kvaliteter og ønsker at få ham til Serie A.

Samtidig arbejder Milan på flere andre muligheder. Klubben holder blandt andet fortsat øje med Osorio fra FC Midtjylland, mens interessen for Romas Matías Soulé skulle være faldet markant.

På venstrekanten er Nicola Zalewski angiveligt et varmt navn, mens også Nuno Tavares fra Lazio og Dodô fra Fiorentina bliver nævnt.

Men lige nu er det Nwaneri, der står centralt i Milans offensive planer.

Nwaneri tilbragte desuden anden halvdel af sidste sæson på leje hos Marseille, hvor han fik mulighed for at samle vigtig erfaring på seniorniveau. I alt blev det til 11 kampe, to mål og én assist for den franske klub på tværs af alle turneringer.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder