Det er underligt at tænke på, at AaB for to sæsoner siden spillede lige op med Manchester United på Old Trafford. I dag kan nordjyderne hverken stikke eller bekende i Superligaen.
Søndagen eftermiddag blev det nemlig til endnu et nederlag til de bolsjestribede. Og denne gang var det et særdeles smerteligt et af slagsen.
For på hjemmebane mod oprykkerne fra AC Horsens blev AaB helt klædt af i den første time af kampen. Efter 65 minutter først AC Horsens 0-3 på to mål af Gilberto Macena og et enkelt af Lasse Kryger.
Henrik Dalsgaard og til allersidst Helenius Jensen fik dog pyntet på resultatet. Men det kunne ikke fjerne det faktum, at AaB er nede i et dybt, dybt hul.






























