Live – Mest populære fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Havde voldsom stime: Lee afslører nyt mål for ubesejrede kampe

FC Midtjylland-spilleren Lee Han-beom fik sat en stopper for en vild stime i november. Nu går han efter at overgå sin rekord.

Indkast.dk på MCH Arena:

FC Midtjyllands Lee Han-beom havde over en periode siden 2023 samlet en ufattelig række af kampe sammen uden nederlag, indtil han i kampen mod Sønderjyske måtte se en ende på den efter FCM tabte med 1-2 på et straffespark i overtiden.

I alt blev det til 47 kampe uden nederlag, som både gælder danske kampe og europæiske kampe for FC Midtjylland samt landskampe med det sydkoreanske landshold.

Nu er han ved at bygge op til en ny række af kampen uden nederlag, og det er hidtil blevet til fire kampe for ham. Senest med 1-0-sejren over belgiske Genk i Europa League. Og målet for ham er klart, når det kommer til den nye række af ubesejrede kampe.

– Jeg håber på omkring 50 kampe. Men det er fodbold. Jeg vil bare prøve igen at vinde rekorden. Det håber jeg på, siger han til Indkast.dk i mixed zone efter torsdagens sejr med et stort smil på læberne.

For ham selv er hans rolle også blevet mere markant på det seneste, hvor der ofte bliver brugt tre midterforsvarere på banen samtidig, og han ser da også en klar udvikling.

– Det er blevet bedre end i sidste sæson og for to år siden. Men jeg skal forbedre mig, siger han og fortsætter:

– Jeg vil gerne spille hver kamp, men træneren siger, at vi har fire gode centrale forsvarsspillere, så jeg skal bare være klar til alle kampe og tro på træneren, lyder det fra Lee.

Han peger selv på, at forbedringsområderne handler om, at han skal blive bedre på bolden og være stærkere i duellerne.

I FCM har han desuden sin landsmand Cho, som han ankom til klubben med samme sommer. Han har ligesom Lee en mulighed for at komme til VM til sommer, hvor Danmark kan blive en modstander. Læs mere om angriberens syn på det her.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart