Live – Mest populære fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Helten og skurken: Perfekt signal fra FCM-brasilianer

Indkast.dk på MCH Arena:

FC Midtjylland fik sig et godt udgangspunkt i pokal-kvartfinalens første kamp mod FC Nordsjælland, hvor det igen blev til en midtjyske storsejr.

FC Midtjylland – FC Nordsjælland 5-1 (3-0)
1-0 Junior Brumado (34.)
2-0 Junior Brumado (38.)
3-0 Cho Gue-sung (41.)
4-0 Junior Brumado (52.)
4-1 Peter Ankersen (80.)
5-1 Mikel Gogorza (81.)

Kampens helt:
Det er svært at komme udenom en spiller som Junior Brumado på sådan en aften. Den stærke brasilianer fik scoret et hattrick og gjorde i det hele taget livet surt for FCN-defensiven, som måske havde glædet sig over, at de i denne kamp slap for Franculino.

De to første mål var nærmest identiske med indkast fra højresiden fra Mads Bech, hvor Brumado dukkede op på bagerste stolpe. Endelig var der også et straffespark, som han køligt omsatte til mål. Og så lader vi det være en note, at han godt kunne have scoret to mere.

Med de tre mål fik han vist cheftræner Mike Tullberg, at han er til at regne med.

Kampens skurk:
FC Nordsjælland var til kampen dukket op med en fem-mandsbagkæde efter 0-6-afklapsningen i søndags. Men problemerne var der stadig, hvor deres defensiv blev udstillet gang på gang. i en fem-bagkæde.. tydeligt at de er kommet for at forsvare sig.

Unge Stephen Acquah var en af dem, som slap dårligst fra det, mens også Tobias Salquist må være træt af sin præstation.

Kampens øjeblik:
Da der manglede omkring 15 minutter af kampen blev det først annonceret, at Brumado skulle skiftes ud og Dani Silva skulle på banen. Men mens Brumado var ved at tøffe ud blev det hele stoppet af FCM-cheftræner Mike Tullberg, hvorefter spillet blev sat i gang igen. Ved næste spilstop var det i stedet Philip Billing, der blev taget ud, mens han tog sig til baglåret.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart