Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

Guardiolas afløser i Manchester City? Han vil ikke tænke så langt

Den tidligere Manchester City-stjerne vil ikke tænke på, om han kan blive klubbens manager i fremtiden.

Pep Guardiola har haft stor succes som manager for Manchester City, hvor han har over 500 kampe i spidsen for holdet, og når denne sæson er spillet færdig, har han været klubbens manager i 10 år.

Der har de senere år været nogle spekulationer om hans fremtid i klubben, og om han kan være på vej til at stoppe, men han har kontrakt med den engelske storklub frem til sommeren 2027.

Der bliver af og til spekuleret i, hvem der kan tage over for Guardiola, når han stopper på et tidspunkt, og en af dem der bliver nævnt, er Vincent Kompany, der lige nu er træner for Bayern München.

Han har tidligere haft en stor karriere som spiller for Manchester City, men han vil ikke tænke over, om han kan blive manager for klubben i fremtiden.

– I fodbold kan man aldrig tænke for langt frem. Jeg er 100% fokuseret på, hvad vi kan opnå med Bayern, jeg vil bare leve i nuet. Jeg har ingen tanker om andre ting, lyder det fra Kompany.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart