Live – Mest populære fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Scout-tjek: Europas topklubber så FCM-profiler trylle

Blandt andet var Bayern München og Liverpool på plads til søndagens kamp i Herning.

Indkast.dk på MCH Arena:

Det er sjældent, at der er så mange salgsobjekter på banen i Superligaen, som når FC Midtjylland og FC Nordsjælland tørner sammen i Superligaen.

De to talentspækkede mandskaber havde søndag en række store klubbers scouts på plads på MCH Arena, som vi her på Indkast.dk kan bringe.

Først og fremmest er det værd at bemærke, at både Liverpool og Bayern München, som må siges at være blandt de allerstørste klubber i Europa, var på plads til opgøret.

Derudover var City Football Group, som har klubber som Manchester City og Girona under sin paraply, ligeledes på plads til kampen.

Det var dog langt fra alt. Mike Tullbergs tidligere klub Dortmund havde også en mand på plads, ligesom Freiburg og Hertha Berlin havde fulgt med fra det tyske.

Endvidere var der flere fra Premier League ud over de førnævnte, som havde taget plads i Herning i form af West Ham, Burnley, Bournemouth og Everton. Særligt sidstnævnte har været næsten fast mand på tribunen på heden i denne sæson.

Her må man sige, at det var en kamp, hvor det særligt var midtjyderne, som de fremmødte talentspejdere kunne spærre øjnene mest op for i løbet af kampen, som endte med hele 6-0 til FC Midtjylland.

En af dem var Aral Simsir, som havde en afgørende fod med i fire af scoringerne. Læs mere om ham her. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart