Dorgu arbejder hårdt, vinder dueller og løber solen sort, men United-manageren har efterlyst noget andet. Noget mere.
Efter nedslaget mod Everton forleden sagde Amorim åbent, at holdet mangler “en Amad med højre ben på venstre side.”
Den formulering siger alt: Dorgu giver ham ikke det samme, som Amad og Bryan Mbeumo giver fra højre.
Dorgu: stærk fysisk, men for let at læse offensivt
Det har efterladt Amorim med to valg:
Intet af det giver ham det kreative output, han ønsker fra venstre flanke i sin 3-4-2-1-struktur.
Navnet Amorim har kredset om
25-årige Ndiaye er én af Premier Leagues mest levende én-mod-én-spillere — en ambipedal dribler, der kan gå udenom eller skære ind med samme lethed. Kritikerne påpeger hans beskedne tal (fire mål og én assist i denne sæson), men de tal afspejler mere Everton end spilleren.
Hans rå gennembrudskraft, hans pålidelighed uden bold og hans defensive disciplin under David Moyes viser, hvorfor Amorim offentligt kaldte ham “amazing” før Uniteds nederlag til netop Everton.
Det var ikke tilfældigt.
Lige præcis det, systemet mangler
Ndiaye kan give den spejlede effekt:
Og vigtigst: han arbejder lige så hårdt baglæns, som han angriber fremad. Dét er selve fundamentet i Amorims model.
Historien bag skaber sulten
Plan B i opløsning
Og mens Semenyo sandsynligvis hentes som ren kant i topklubberne, er Ndiaye netop den type, der kan konverteres til wingback — uden at miste sit varemærke.
Derfor peger pilen væk fra Dorgu
Amorim har ikke tid til at vente.
Hvis INEOS ønsker at give manageren det våben, han efterlyser, er det svært at komme udenom konklusionen:
Patrick Dorgu har endnu ikke løst venstresiden.