Live – Mest populære fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Bendtner før brag: Kun én skotte ville kunne spille for Danmark

Nicklas Bendtner har ikke de store tanker om danskernes eneste udfordrer til VM-kvalifikationen.

Danmark har to skæbnekampe foran sig i VM-kvalifikationen. Først er det Belarus på lørdag, hvorefter en formodet gruppefinale venter tirsdag mod Skotland.

Netop hos skotterne føler den tidligere landsholdsbomber Nicklas Bendtner sig sikker, at danskerne er meget stærkere. Det fortæller han i sin podcast Stolpe Ind.

– Jeg har det sådan, at vi skal ikke kunne gå videre som 1’er, hvis ikke vi skal slå Skotland på hjemmebane (i Skotland red.), og der er vi så meget stærkere som hold, siger han og slår fast, forklarer han.

Endvidere mener Bendtner, at der kun er én fra Skotland, der ville kunne spille for Danmark.

– Den eneste spiller, der spiller for Skotland, der kunne komme på det danske hold er Scott McTominay. Men jeg er ikke engang sikker på, at han ville starte, hvis det var, siger han og fortsætter:

– Jeg ville spille ham lidt længere tilbage, hvis det kunne lade sig gøre. Men han er den eneste, der ville kunne komme på vores start-11 på det hold, lyder det fra Nicklas Bendtner.

Når det kommer til den danske startopstilling, så regner han ikke med de store ændringer fra de tidligere kampe i kvalifikationen.

 – Nu skal vi jo lige se, at alle mænd klarer sig godt igennem, men ellers tror jeg, at vi kigger lidt på den samme startopstilling, som vi har set indtil videre, siger den tidligere Arsenal-angriber og uddyber: 

– Nissen er jo tilbage, så det vil være naturligt, at Jannik (Vestergaard red.) glider ud. Og Joachim (Andersen red.) træder ind. Og så kommer vi til at se den samme midtbane. Så kommer det til at være om Christian (Eriksen red.) skal starte, og hvem der skal spille på højre kant, Bendtner.

Blandt andet ser han, at man kan have Eriksen inde med Froholdt og Hjulmand ved siden af hinanden. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart