Efter kampen forklarede cheftræneren, at det handlede om spillerens store arbejdsindsats:
“Jeg sagde til Ugbo, at han spillede en rigtig god kamp defensivt. Han arbejdede hårdt for holdet i alle de basale defensive situationer. Og det er fundamentet for vores måde at spille på,” sagde Pedersen ifølge The Star.
Selvom Ugbo fortsat jagter sit første mål i ligaen, lagde Pedersen vægt på, at angriberen bidrog med det, holdet havde brug for. For danskeren handler det om at skabe en kultur, hvor alle spillere yder maksimalt – også når målene udebliver.