Arsenal er de senere år begyndt at spille en endnu større rolle i Premier League igen, hvor de også har spillet med om det engelske mesterskab, dog uden at vinde det.
I sommerens transfervindue var de meget aktive på transfermarkedet, hvor de brugte en del penge på at købe nye spillere, og det har også givet holdet et løft.
En af de helt store stjerner på holdet er dog den 24-årige offensivspiller Bukayo Saka, der har taget turen op på førsteholdet via klubbens ungdomshold, og ham vil Arsenal meget gerne fremtidssikre.
Hans kontrakt med Arsenal står til at udløbe i sommeren 2027, men den engelske storklub vil gå langt for at få hans underskrift på en ny lang kontrakt, skriver TalkSport.
Ifølge medier skulle Arsenal nemlig være klar med en løn på hele 2,1 mio. kroner om ugen, hvis den engelske landsholdsspiller forlænger sin kontrakt.