Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Disse Brøndby-spillere er formentlig fortid til vinter

Brøndby møder B.93 på udebane i pokalen klokken 20:45, men Steven Coopers trup til kampen afslører nogle interessante signaler.

Jordi Vanlerberghe og amerikaneren Justin Che er begge helt udeladt af truppen. Omkring Che kommer det ikke som nogen overraskelse, da han ikke har været i truppen i de tidligere kampe under Cooper.

Udeladelsen af Vanlerberghe og Che sender dog et klart signal om deres fremtid på Vestegnen. Selv mod et lavere rangerende hold i Oddset Pokalen blev de valgt fra, mens andre spillere på deres positioner, som Frederik Alves og Sean Klaiber, blev udtaget.

Det kan derfor ikke overraske, hvis både Vanlerberghe og Che forlader Brøndby, når transfervinduet åbner til vinter. 

Særligt for belgiske Vanlerberghe må der være tale om en skuffelse. Han kom til den københavnske vestegn som en såkaldt performance spiller fra KV Mechelen tilbage i vinteren 2023. Men når han udelades af kamptruppen og blot har haft bænkplads i de to foregående kampe under den nye cheftræner, så tyder meget på et snarligt exit.

Se her Brøndbys trup til kampen mod B.93:

1. Patrick Pentz13. Gavin Beavers16. Thomas Mikkelsen2. Oliver Villadsen4. Luis Binks5. Rasmus Lauritsen6. Stijn Spierings7. Nicolai Vallys8. Benjamin Tahirovic9. Michael Gregoritsch10. Daniel Wass11. Filip Bundgaard18. Kotaro Uchino19. Sho Fukuda21. Marcus Younis24. Marko Divkovic31. Sean Klaiber32. Frederik Alves35. Noah Nartey38. Jacob Ambæk42. Mathias Jensen

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart