Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Efter boykot: Nu er dansk ultras-gruppe tilbage

Efter at have boykottet onsdagens pokalkamp mod FC Midtjylland, er Unitas Norde, der er AaB’s ultras-gruppe, klar igen på søndag, når nordjyderne møder B.93 i 1. division.

Fanscenen meddeler, at fraværet i onsdags skyldtes en konkret problematik, som nu er løst gennem en god og frugtbar dialog med AaBs daglige ledelse. Samtidig er der etableret et permanent rum for respektfuld kommunikation mellem Unitas Norde og klubbens ledelse.

“Vi takker AaBs daglige ledelse for at have vist sig klar til dette,” lyder det i meddelelsen. Som følge heraf vender Unitas Norde tilbage til Vesttribunen, og Chemnitz indtager igen sin vante plads i tårnet.

Fanscenen understreger, at den nu løste problematik ikke havde noget at gøre med kampen mod ejerkredsen SSE22, men håber, at løsningen kan samle Vesttribunen.

“Lad denne positive ende på historien være anledning til, at vi alle på Vesttribunen – unge som gamle, høje som lave – træder endnu tættere sammen og skaber den vilde atmosfære, som AaB, Vesttribunen og Aalborg Stadion fortjener. Vel mødt!”

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart