Live – Mest populære fodboldnyheder

MAEF

Premier League-sæsonens første rekord slået

Erling Haaland var i den grad i hopla, da Premier League startede, og nu har han allerede snuppet en af de flotte rekorder.

Manchester City kom overbevisende i gang, da de på udebane slog Wolves med hele 4-0 i første spillerunde af Premier League. En af de, der kom på tavlen ved den lejlighed var norske Erling Haaland.

Han scorede til både 1-0 og 3-0, og mon ikke de to basser smager af lidt ekstra. De udløste nemlig en ganske imponerende rekord.

De bringer nemlig Erling Haaland op på voldsomme 86 mål i 98 kampe. Dermed er han nu den spiller i Premier League, der har scoret flest mål under City-manager Pep Guardiola.

Han går forbi Raheem Sterling, der scorede 85 mål men skulle bruge 194 kampe på det – altså næsten 100 flere end Haaland.

Nordmanden er også kravlet forbi de 82 mål, Sergio Aguero lavede under Pep.

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart