Isak blev sendt hjem inden lørdagens testkamp mod Celtic, som Newcastle tabte med 0-4. Beslutningen blev taget af Howe selv og skyldes uroen omkring den svenske angribers fremtid.
“Han rejste med os til Glasgow, men jeg valgte at sende ham hjem på grund af spekulationerne,” sagde Howe efter kampen ifølge Sky Sports og fortsatte: “Det sidste, han havde brug for, var at sidde på tribunen og kigge på. Det ville ikke have været fair over for ham.”
Liverpool har intensiveret interessen i denne uge, men Newcastle har markeret, at Isak ikke er til salg – og har angiveligt sat en prisseddel på mindst 150 millioner pund. Også Arsenal har været meldt interesserede, men har i stedet skiftet fokus til Viktor Gyökeres fra Sporting.
“Jeg er tryg ved, at han stadig er Newcastle-spiller, når vinduet lukker,” slog Howe fast.