Real Madrid har allerede forstærket deres centrale forsvar denne sommer, men det betyder ikke, at de nødvendigvis er færdige med at handle ind på den position.
De bliver stadig sat i forbindelse med flere forskellige forsvarsspillere, og en af dem er den franske forsvarsspiller Ibrahima Konate, der er en af de store profiler hos Liverpool.
Nu skriver det spanske medie Diario AS også, at det ikke er usandsynligt, at Real Madrid kan købe ham denne sommer. Mediet melder nemlig, at Liverpool har meddelt, at de ikke vil sælge Konate for mindre end 390 mio. kroner.
Mediet skriver dog samtidig også, at Liverpool ideelt set stadig håber på at forlænge kontrakten med den franske forsvarsspiller, så han også er at finde i klubben i fremtiden.