Ifølge Sky Sports Germany er både Bayern München og Arsenal interesserede i at hente den japanske kantspiller Kaoru Mitoma denne sommer.
Bayerns nye sportsdirektør, Andrea Berta, vurderer ifølge mediet flere mulige profiler til kanten – og her er Mitoma blandt kandidaterne.
Drømmesigningen for Bayern er dog Real Madrids Rodrygo, men forhandlingerne er ifølge Sky Sports Germanys konto på det sociale medie X gået i stå på grund af brasilianerens lønkrav.
Arsenal har større økonomiske muskler end Bayern, der dog stadig er en særdeles attraktiv destination, så der kan vente lidt af et slagsmål.