Forud for denne sæson landede den danske målmand Filip Jörgensen et stort skifte, da han blev solgt fra Villarreal til den engelske storklub Chelsea.
Jörgensen er derfor stadig i gang med sin første sæson hos Chelsea, hvor han en kort periode var førstemålmand, og spillede i Premier League, men ellers har han mest fået kampene i Conference League og i de hjemlige pokalturneringer.
Han konkurrerer lige nu med Robert Sanchez om spilletiden i den engelske klub, men han kan muligvis se frem til endnu mere konkurrence i den kommende sæson.
Tutto Mercato skriver nemlig, at den franske landsholdsmålmand Mike Maignan, der spiller for AC Milan, er på blokken hos Chelsea, der meget gerne vil have fat i ham. Mediet skriver også, at Aston Villa har et godt øje til målmanden.