Det er ikke fordi, Brøndby mangler spændende unge spillere, som bare står og tripper for at komme på græs i Superligaen.
Man kan nærmest sammenligne det med de køer, der står i staldene og kan dufte det spirrende og tidlige forår udenfor. Men de må ikke komme ud på markerne endnu.
- Jacob Ambæk er blot 16 år gammel. Men gammel nok til at score hele 4 kasser i ugens Future Cup-derby mod FC København. Ham lader der da godt til at være krummer i.
- Videre endnu må venstre back Lukas Larsen (18 år) også efterhånden byde sig til, da Marko Divkovic ikke har været flyvende på venstre back.
- Filip Bundgaard var et frisk pust i de få minutter, han fik mod Lyngby – og han var bestemt ingen billig herre, da Brøndby købte ham i Randers. Måske skal han have en større rolle mod netop Randers mandag aften.
- Nævnes må og skal også nytilkomne Benjamin Tahirovic, som slet ikke er købt til at varme bænken. Daniel Wass og Nikolaj Vallys må kunne mærke trykket udefra – for de imponerede ikke mod Lyngby.
Vi får se, hvad Frederik Birk finder på, når det igen er tid til kamp for Brøndby. Klubben fra Københavns vestegn kan på ingen måde vide sig for sikre i forhold til at ende i top 6.
Måske skal der hjælp til fra nogle af de yngre kræfter i truppen.