Live – Mest populære fodboldnyheder

Niklas Gerster

Isaksen får ny ros: Mest afsluttende spiller de sidste tre kampe!

Gustav Isaksen får ros på ny i Italien, og omtales både som den mest afslutningivrige Lazio-spiller samt den offensivspiller med størst defensiv arbejdsomhed.

Den 23-årige danske landsholdsspiller Gustav Isaksen er virkelig ved at finde fodfæste i den italienske storklub Lazio, hvor han nu igen storroses hos stort lokalmedie.

Denne gang er det mediet LazioPress.it, der kommer med positive beskrivelser omkring Isaksens udviklingskurve, og han omtales som en af holdets mest iøjnefaldende offensivspillere lige nu.

Mere specifikt har den danske kantspiller stået for flest skudforsøg i løbet af de sidste tre Lazio-kampe (9 styks), og har dermed afsluttet oftere end profiler som Boulaye Dia og Mattia Zaccagni.

En lovende formkurve for Isaksen med tanke på at de to spillere i ligaen har lavet henholdsvis syv mål og tre assists (Dia) samt syv mål og seks assists (Zaccagni). 

Ydermere får Isaksen igen ros hos mediet for sin defensive pålidelighed, som skulle generere merværdi for holdet sammenlignet med, hvad de øvrige offensivspillere byder ind med.

Han betegnes derfor som en nøglespiller for cheftræneren Marco Baroni, og mediet pointerer, at der er stor tro på, at Isaksen med mere selvtillid og kontinuitet kan udvikle sig til en sand profil i Lazio.

Fortsat er det mest åbenlyse, som Isaksen stadig mangler at lægge på i Lazio antallene af mål og assists. Men trods alt har han dog lavet fire mål og tre assists i alle turneringer i denne sæson. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart