Det er ikke nogen hemmelighed, at den spanske storklub Real Madrid er på jagt efter forstærkning til det centrale forsvar, og de har været sat i forbindelse med flere forskellige navne.
De har angiveligt Evertons stærke forsvarsspiller Jarrad Branthwaite på blokken, og det er en spiller, der i længere tid har været kædet sammen med et skifte væk fra den engelske klub.
Manchester United og Chelsea har også tidligere været sat i forbindelse med ham, men interessen fra Real Madrid skulle have været stor.
Nu skriver Football Insider dog, at det ser ud til, at Branthwaite bliver i Everton i hvert fald en sæson mere, og derfor må den spanske storklub kigge efter forstærkning andre steder i det kommende transfervindue.