Live – Mest populære fodboldnyheder

Esben

Yuito Suzuki har været den helt store oplevelse i de to første Superliga-runder.

Vi kan alle se på skærmen eller på stadion, at Yuito Suzuki kan noget helt specielt, men meget få får fornøjelsen – eller det, der kan udvikle sig til den lidt tvivlsomme fornøjelse – at spille over for ham.

Viborg FF-anfører Jeppe Grønning var gæst i podcasten Vores Liga, der hver uge sætter fokus på Superligaen. Han gav et rigtig spændende indblik i, hvordan det er som modstander at skulle stoppe Yuito Suzuki. Han sagde blandt andet følgende:

*”Ja, jeg havde tydeligvis fornøjelsen af at spille over for ham, og vi fik lukket ham nogenlunde ned i første halvleg. Men det er jo nogle gange det, der gør forskellen, fordi i sådan nogle kampe er der en masse taktiske aspekter: Hvordan lukker vi ned med presset, og hvor skal vi placere vores spillere? Og jeg tænker, at når du har en spiller, der kan sætte en modstander af, så er det næsten umuligt at læse, hvordan du kan presse, fordi du bliver sat i en position, hvor du også skal dække andre områder. I anden halvleg er det jo ham, der gør den store forskel.

Han er en af dem, der ikke er sjove at spille over for, fordi han både har teknikken og overblikket til ikke at lade sig stresse, når man forsøger at presse ham. Samtidig har han også farten i stængerne – både på kort og lang distance. Så selv hvis jeg personligt læser, hvor han vil hen, har han alligevel lidt mere fart end mig. Det tror jeg, mange kan nikke genkendende til.

Når han rykker frem, må jeg bare erkende, at han gør det rigtige hver eneste gang. Jeg er ofte en-mod-en med ham, og der har jeg ikke en chance for at komme tilbage. Det er jo netop det, vi ser i anden halvleg, hvor han scorer til 2-0 mod Lyre i dybden. Vi er egentlig fint placeret, men han sætter tempoet op og suser forbi vores forsvarsspillere. Det er svært at gardere sig imod, og så scorer han også et fantastisk mål.

Vi skal også gøre det bedre. Men igen – vi kunne have overlevet de små fejl, som vi laver mod andre modstandere eller spillere. Det kunne vi bare ikke mod Suzuki, for han straffer hver eneste fejl, vi laver omkring opspillet. Der må jeg bare tage hatten af for ham.”Hør hele den podcasten her:

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart