– Han er en spiller, som Baroni har ventet på. Han giver dig nogle garantier både med og uden bold. Han har et fantastisk løbepensum, og løb næsten 11 kilometer imod Napoli. Ofte bliver han en ekstra midtbanespiller, som kommer ind og beskytter. Så meget at han allerede er fremme og presse på målmandens clearing.
Sådan lyder nogle af de pæne udtalelser omkring den 23-årige danske kantspiller Gustav Isaksen fra Lazio-analytikeren Stefano Ferre ifølge Rom-lokalmediet La Lazio Siamo Noi.
For selvom det har været en blandet fornøjelse for Isaksen siden ankomsten til Rom-storklubben fra FC Midtjylland i sommeren 2023, så vurderes han altså stadig som en meget værdifuld spiller.
Man kunne ellers fristes til at tænke, at Isaksens offensive output har været lidt undervældende med tanke på hans position som en meget offensivt tænkende kantspiller.
Isaksen er på de snart to sæsoner, han har været hos italienerne noteret for 68 kampe i Lazio-trøjen, hvori han dog blot har lavet syv mål og seks assist totalt.
Men selvom det ikke er det mest prangende offensive bidrag, modtager han altså stadig store roser i mediet for sine alsidige færdigheder imellem felterne, som det uddybes her:
Så selvom Isaksen måske kan kritiseres for, at det offensive output er en anelse for tyndt, så fremhæves han stadigvæk som fundamental for klubbens relativt nye cheftræner Marco Baroni.