Live – Mest populære fodboldnyheder

Mads Johnsen

Yngste dansker i historien: Chido Obi får debut for United

Chido Obi har fået debut for Manchester Uniteds førstehold mod Tottenham.

Den danske angriber Chido Obi-Martin har fået sin officielle debut for Manchester United i aftenens opgør mod Tottenham. 

Det 17-årige stortalent er den 13. yngste spiller til at få debut i Manchester United og skriver samtidig historie som den yngste danske debutant i Premier Leagues historie.

Det blev kun til få minutter til sidst i aftenens skuffende 1-0 nederlag mod Tottenham, men forhåbentlig får det danske stortalent flere muligheder for at vise sig frem på Amorims mandskab, der i den grad hungrer efter mål.

Chido Obi forlod Arsenal i sommer og skrev under med United tilbage i oktober, og allerede i samme måned skulle han blot bruge et kvarter på at score et hattrick i sin debut for klubbens U18-hold.

Siden da har den unge angriber fortsat sin imponerende målstime og er nu den mest scorende spiller i U18 Premier Leagues historie.

Den unge dansker fik sin fodboldopvækst i KB, før han skiftede til Arsenals akademi, hvor han hurtigt gjorde sig bemærket i fodboldverdenen.

Én særlig U16-kamp, hvor Arsenal imponerede med en overbevisende 14-3-sejr over Liverpool, satte den unge angriber på fodboldverdenskortet.

I opgøret leverede danskeren en enestående præstation, da han fandt vej til netmaskerne hele 10 gange, hvilket naturligvis skabte opsigt i de engelske medier.

Yngste danske debutanter i Premier League

(Transfermarkt)

# Spiller Klub Dato Alder på det tidspunkt
1 Chido Obi-Martin Manchester United 16. feb. 2025 17 år 02 måneder 18 dage
2 Lasse Sørensen Stoke City 13. maj 2018 18 år 06 måneder 22 dage
3 Andreas Christensen Chelsea FC 24. maj 2015 19 år 01 måned 14 dage
4 Nicklas Bendtner Arsenal FC 12. aug. 2007 19 år 06 måneder 27 dage
5 William Osula Sheffield United 12. aug. 2023 20 år 08 dage
6 Victor Kristiansen Leicester City 4. feb. 2023 20 år 01 måned 19 dage
7 Patrick Dorgu Manchester United 16. feb. 2025 20 år 03 måneder 21 dage
8 Andreas Cornelius Cardiff City 25. aug. 2013 20 år 05 måneder 09 dage
9 Mads Bidstrup Brentford FC 13. aug. 2021 20 år 05 måneder 19 dage
10 Kevin Stuhr-Ellegaard Manchester City 9. nov. 2003 20 år 05 måneder 17 dage
11 Rasmus Højlund Manchester United 3. sep. 2023 20 år 06 måneder 30 dage
12 Mikkel Bischoff Manchester City 15. sep. 2002 20 år 07 måneder 12 dage
13 Kasper Schmeichel Manchester City 11. aug. 2007 20 år 09 måneder 06 dage
14 Jon Dahl Tomasson Newcastle United 9. aug. 1997 20 år 11 måneder 11 dage
15 Pierre-Emile Højbjerg Southampton FC 13. aug. 2016 21 år 08 dage
16 Jores Okore Aston Villa 21. aug. 2013 21 år 10 dage
17 Daniel Agger Liverpool FC 31. jan. 2006 21 år 01 måned 19 dage
18 Philip Billing Huddersfield Town 12. aug. 2017 21 år 02 måneder 01 dag
19 Christian Eriksen Tottenham Hotspur 14. sep. 2013 21 år 07 måneder 0 dage
20 Peter Degn Everton FC 21. mar. 1999 21 år 11 måneder 15 dage
21 Ronnie Ekelund Southampton FC 17. sep. 1994 22 år 27 dage
22 Mikkel Damsgaard Brentford FC 27. aug. 2022 22 år 01 måned 24 dage
23 Mads Roerslev Brentford FC 11. sep. 2021 22 år 02 måneder 18 dage
24 Viktor Fischer Middlesbrough FC 28. aug. 2016 22 år 02 måneder 19 dage
25 Nicklas Helenius Aston Villa 24. aug. 2013 22 år 03 måneder 16 dage

 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart