Flere og flere meldinger peger på, at Brøndby IF snart sælger Frederik Alves til Trabzonspor i den tyrkiske Süper Lig.
Der gættes på et beløb i omegnen af 2 millioner euro – det svarer til cirka 15 millioner danske kroner.
Hvis det er sandt, så gjorde fodboldkøbmand Carsten V. et kup, da han i sin tid hentede Alves hjem til Danmark fra West Ham for blot 1 million euro.
Men Brøndby får et hul i forsvaret, som de skal kigge nøje på.
Det kan dog også være, man vælger at køre med duoen Rasmussen/Vanlerberghe i foråret – og så i øvrigt håber på, at de kan spille noget nær fuld tid.
Reserverne Lauritsen/Tshiembe har i hvert fald ikke været de mest pålidelige skikkelser gennem deres tid i Brøndby IF.