Live – Mest populære fodboldnyheder

Mads Johnsen

Jonas Wind åbner for skifte: Wolfsburg-fans holder vejret

Den danske landsholdsspiller Jonas Wind er i gang med en rigtig stærk sæson, hvor angriberen, trods begrænset spilletid, har leveret imponerende mange mål.

Det store tyske medie Bild har i dag udgivet en artikel om Jonas Wind og hans lige nu usikre fremtid i Wolfsburg. Mediet skriver, efter Wolfsburgs 5-1 sejr, hvor Jonas Wind bidrog med 1 mål og 1 assist, at det vil være særdeles smertefuldt for klubbens fans, hvis danskeren skulle forlade den tyske ‘ulveflok’.

Bild spurgte Wind efter kampen, om han planlægger at afslutte den nuværende sæson i Wolfsburg, hvortil danskeren svarede: “Jeg ved det ikke.”

I sit svar understregede danskeren også, at han er glad for at være i Wolfsburg, især når han er blandt trænerens 11 foretrukne spillere i startopstillingen:

“Jeg er glad for at være i Wolfsburg. Og når jeg spiller fodbold som en del af startopstillingen, er jeg meget glad. Efter to sejr er alt godt.”

I de to sejre som Jonas Wind refererer til, er angriberen startet inde, hvilket på trods af hans status som holdets topscorer, blot er 7. og 8. gang som starter i 15 Bundesliga-kampe.

Den danske landsholdsangriber har i den indeværende Bundesliga-sæson bidraget med 7 mål og 2 assists samt været en afgørende faktor for Wolfsburgs kvartfinaleplads i pokalturneringen, hvor han i 3 kampe har lavet 2 mål og 1 assist.

 

Jonas Wind – Sæsonstatistik for alle turneringer

Sæson Klub Kampe Mål Assists
24/25 VfL Wolfsburg 18 9 3
23/24 VfL Wolfsburg 37 12 8
22/23 VfL Wolfsburg 26 6 0
21/22 VfL Wolfsburg 14 5 1
21/22 FC København 28 10 6
20/21 FC København 32 17 8
19/20 FC København 19 10 4
18/19 FC København 25 6 6
17/18 FC København 11 2 1

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart