Live – Mest populære fodboldnyheder

Niklas Gerster

Schmeichel vil ikke tale om kontrakt: Har fokus på trofæerne

Kasper Schmeichel vil holde snuden i sporet for Celtic, og ikke have fokus på kontraktsnak lige nu. Det er på trods af, at hans nuværende aftale står til at udløbe til sommer.

Den erfarne danske landsholdskeeper Kasper Schmeichel tog denne sommer hul på et nyt kapitel i fodboldkarrieren, da han skiftede til skotsk fodbold og Celtic.

Her har den 38-årige målmand øjeblikkeligt indtaget rollen som førstevalget i Celtic-buret, og har præsteret flot for dem. Han ville dog ikke tale med Daily Record om fremtidsperspektiverne:– Næste kamp. Den erfaring jeg har, har virkelig lært mig, at man aldrig skal tage noget som helst for givet. Tag hver dag som den kommer. Nyd hver kamp du spiller. Og så må vi tage den derfra. I øjeblikket er det slet ikke på min radar (Red. Snak om kontraktforlængelsen). Det vigtigste lige nu er at vinde på søndag.

Sådan lyder det fra landsholdskeeperen, som skrev under på en etårig kontrakt denne sommer. En aftale som dog rummer en option, der muliggør, at han kan tage et år yderligere i det skotske.

Men Schmeichel tænker altså på trods af kun at have et halvt års tid tilbage af sin nuværende aftale ikke på fremtidsperspektiverne lige nu. Men i stedet er tankerne på det trofæ, han kan vinde søndag.

Her møder Glasgow-storklubben nemlig deres evige rivaler fra Rangers i et brag af en kamp, som afgør, hvem der løber med det skotske League Cup-trofæ. 

Udover at Schmeichel og resten af Celtic-mandskabet har mulighed for at sikre sig dette trofæ, vil de desuden også have gode muligheder for at vinde et yderligere til sommer.

Aktuelt er Celtic nemlig solidt i front i ligaen, og har ni point ned til de nærmeste forfølgere fra Aberdeen samt hele 11 point ned til Rangers.

I Champions League ser det desuden også rigtig fornuftigt ud for Celtic i forhold til at avancere videre til playoff-runden. Her er de nummer 21, og har skrabet flotte ni point sammen. 

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart